Ofte stillede spørgsmål

Gluten er et protein, der findes i hvede, rug, byg og spelt. For nogle mennesker udløser gluten en immunreaktion, der skaber inflammation i kroppen — det kan ramme tarmen, led, hud og meget mere. Det er ikke det samme som cøliaki, men kroppens signal om, at den reagerer negativt på glutenet.

Laktose er sukkerarten i mælk. Kroppen bruger enzymet laktase til at nedbryde den. Har man laktoseintolerans, producerer man for lidt laktase, og ufordøjet laktose giver mavesmerter, oppustethed og andre symptomer. Det er ikke en allergi, men en intolerans — og graden varierer fra person til person.

Ja, det er faktisk ikke ualmindeligt. Kroppen reagerer på det den reagerer på, og de to ting er uafhængige af hinanden. Mange familier oplever, at der er flere intoleranser på spil på samme tid — og det er netop det, der gør madlavningen ekstra udfordrende.

Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor gluten skader tarmvæggen og kan føre til alvorlige langtidsskader. Det diagnosticeres via blodprøver og tyndtarmsbiopsi. Glutenintolerans (ikke-cøliakisk glutensensitivitet) giver mange af de samme symptomer, men uden den autoimmune skade. Begge kræver glutenfri kost.

Undgå alt med hvede, rug, byg og spelt — det inkluderer almindeligt mel, pasta, brød, øl og mange færdigretter. Gode alternativer er rismel, mandelmel, majsmel, majsstivelse, kartoffelstivelse og glutenfri havregryn (mærket glutenfri).

Der er mange gode alternativer: havremælk er god til madlavning og bagning, kokosmælk passer godt til saucer og curry, mandelmælk er mild i smagen. Til stegning og bagning kan kokosolie eller laktosefri smør bruges. De fleste supermarkeder har et bredt udvalg af laktosefrie mejeriprodukter.

Ja. Det kan opstå i alle aldre — også hos børn. Mange forældre opdager det, fordi barnet har mavesmerter, dårlig trivsel eller ondt i led og muskler. Er du i tvivl, er første skridt altid en samtale med din læge.